Big Time Gaming Casinoer

Logo image for Big Time Gaming

Big Time Gaming er en af de yngre spiludviklere på markedet. Firmaet så dagens lys i 2011 og har siden da intet mindre end revolutioneret det online spillemarked, som vi kender det.

Læs med her og lær meget mere om de australske slot genier bag den super lovende softwareudvikler.

Big Time Gaming

Big Time Gaming har altså kørt siden 2011, og selvom det efterhånden er et par år siden, har de ikke været med i spillet så længe som eksempelvis NetEnt (1996) eller Microgaming (1994). Men vi forudser bestemt, at Big Time Gaming fortsætter af samme vellykkede vej som de to spilgiganter.

Big Time Gaming, eller BTG, holder til i Sydney i Australien, og styres af bare 3 personer. Disse personer er CEO, Nik Robinson, som har været i branchen siden 1996, CTO, Huw McIntosh, med mere end 10 års erfaring og Creative Director, Ian Schmidt, som tidligere har arbejdet for Rock Star Games. Det er altså et lille, men velvalgt team, der står bag det efterhånden ret store og anerkendte brand.

Du kender garanteret nogle af deres aller mest kendte online spilleautomater, og hvis ikke – så kender du dem i hvert fald efter at have læst med her!

Spil fra Big Time Gaming

Når du er tunet ind på dit favorit casino og skal til at spille på en online spillemaskine fra Big Time Gaming, så kan du godt regne med at være optaget og underholdt hele vejen igennem. Der er nemlig ikke blot fokus på godt design og velfungerende spil, der er også innovative løsninger, der gør Big Time Gaming fuldstændigt unik i sit felt.

Unikke bonus features hos Big Time Gaming

Nogle af disse ting, der gør, at Big Time Gaming skiller sig ud, er deres bonus features, som du kan opleve i deres online spilleautomater. Vi må tage hatten af for spiludvikleren her, for de har virkelig tænkt sig om. De har nemlig skabt nogle bonus features, som er unikke for deres slots, og som altså dermed er blevet kendetegnende for dem. Hører du eksempelvis ordet Megaways, så ved du, at der er tale om et spil fra BTG. Og oven i købet et spil med en pæn portion gevinstchancer.

Lad os kigge lidt nærmere på de bonus features, der gør denne softwareudvikler så speciel.

Megaways

Først og fremmest har vi featuren Megaways, som altså er en helt særlig type slot, som du vil støde på i mødet med Big Time Gaming.

Det gør nemlig op med den traditionelle måde, en spillemaskine er bygget op på. I stedet for de klassiske 5-hjul slots får du med Megaways chancen for at få gevinst med 3 ens symboler i hvilken som helst kombination på din spilleplade. Det giver dig intet mindre end 117649 forskellige måder at vinde på. Det er også derfor, Big Time Gamings spilleautomater er kendt for at kunne spytte nogle rimelig seriøse gevinster ud.

Du finder Megaways featuren i blandt andet Buffalo Rising og Who Wants to be a Millionaire? spilleautomaterne. Vi har naturligvis anmeldelser af begge her hos os, hvis du skulle være nysgerrig efter at vide mere.

Feature Drop

Feature Drop featuren er endnu et påfund fra Big Time Gamings kreative afdeling. Den fik sin debut i spilleautomaten White Rabbit, hvor du kan klikke dig direkte ind her og opleve den selv. Med Feature Drop skal du ikke sidde med hænderne i skødet og vente på bonus runder. Her kan du selv skride til handling og tilføje ekstra spænding til dit spil.

Du kan aktivere funktionen på to måder. Den ene måde er ved at købe dig adgang. Det koster dig x100 din indsats, og så snart dette er fjernet fra din spillesaldo, begynder Scatter symbolerne at regne.

Du kan også samle specielle BTG mønter, hvilke vil lande tilfældigt på hjulene under dit spil. Mønterne vil variere i størrelse, og alt efter størrelsen vil forskellige gevinster lande under Feature Drop. På et tidspunkt når prisen nul, og når det sker, vil bonus runden automatisk hoppe til næste spin.

V-Gamble

V-Gamble featuren er for de vaskeægte daredevils, da denne funktion er indbegrebet af alt eller intet. Du finder udelukkende featuren i BTG’s spilleautomat, Extra Chili, som er blevet en rekord populær slot på markedet.

Featuren giver dig den super spændende mulighed for at satse din feature for en bedre én. Men sådan et tilbud kommer naturligvis ikke uden vilkår. Hvis du satser, risikerer du nemlig at miste det, du allerede har, fuldstændigt.

V-Gamble featuren understreger Big Time Gamings vovede måde at tænke ud af boksen på, ligesom det understreger, at der altså her er tale om spilleautomater med høj varians. Man skal nemlig have noget at gamble med.

Varians

Big Time Gaming er altså kendt for at have spillemaskiner med høj varians. Det betyder to ting: Der er længere mellem gevinsterne, men gevinsterne er til gengæld betydeligt større end i spilleautomater med lav eller medium varians.

På grund af den ret høje varians kan vi anbefale dig at kigge efter bonusser hos de respektive danske casinoer, inden du tager hul på et spil fra Big Time Gaming. På den måde får du lidt ekstra gratis penge at spille for, og risikerer ikke så mange af dine egne penge. Det er en fin måde lige at komme i gang på, specielt hvis du er ny spiller i Big Time Gamings univers.

Bonusser hos Big Time Gaming

Som vi har nævnt før ved de andre spiludviklere, er mængden og størrelsen af bonusser ikke noget, spiludbyderne selv styrer. Det er helt op til det enkelte casino at afgøre, hvilke bonusser, de kører med og til hvilke spil. Det kan derfor sagtens betale sig for dig at snuse lidt rundt hos de forskellige casinoer, inden du trykker “Opret konto”.

Nogle casinoer kører med super fede velkomstbonusser, som er forbeholdt nye kunder, og andre tilbyder nogle spændende loyalitetsprogrammer til trofaste kunder. Så der er både fordele ved at være ny og ved at være velkendt hos et casino.

Prøv dig frem og se, hvad de forskellige online casinoer har at tilbyde dig.

Gratis spins

Dog bestemmer spiludviklerne selv, hvordan mængderne af gratis spins, eller free spins, skal være i deres spil. Og vi må medgive, at Big Time Gaming er ret gavmild på den konto.

I næsten alle deres spilleautomater vil du støde på bonus features, der kan udløse pæne mængder af gratis spins under dit spil.

Selvfølgelig kan casinoerne udbyde ekstra spins til udvalgte spil, men her vil det typisk optræde som en bonus fra dem til dig, og ikke som en decideret feature. Det er softwareudviklerne selv, der skaber dem.

Spiludvalg fra Big Time Gaming

Som du nok har opdaget nu, er spiludvalget hos Big Time Gaming kvalitetsfyldt. De har ikke den største portefølje, men når man tænker på, at det er et forholdsvis lille firma og at de har så godt styr på det at udvikle spil, gør det slet ingenting. De spil, de har, burde være rigeligt til at opfylde selv den mest kræsne online spillers ønsker.

Vi vil gennemgå nogle af deres største online spillemaskiner her.

Who Wants to be a Millionaire spilleautomat Logo Megaways og Hvid BaggrundWho Wants to be a Millionaire?

Du kender garanteret TV-showet, hvor håbefulde gæster kommer i den varme stol og skal svare på store og små spørgsmål i kampen om at vinde en million. Det er det, spilleautomaten Who Wants to be a Millionaire? er baseret på.

Der er rig mulighed for at score ret mange gratis spins i dette online quiz studie, og du vil også finde livliner samt en Forlad/Endeligt svar funktion i spillet.

Endelig har Who Wants to be a Millionaire? spilleautomaten også Megaways featuren, så du kan altså regne med en online slot med ganske fine gevinstchancer.

Bonanza

Bonanza er uden tvivl en af Big Time Gamings aller mest populære spilleautomater. Så den fortjener naturligvis også lidt opmærksomhed her.

I Bonanza skal du grave efter ædelsten på en klippeskrænt, og det kan godt ryste nogle guldgruber af sig. Også her er der nemlig chance for at vinde en masse ekstra free spins, og det kan godt lede til skatte på bjergsiden.

Bonanza har også Megaways featuren indbygget, hvilket kun er et kæmpe plus. Så får du nemlig gevinst ved matchende symboler i enhver kombination, og det er da værd at grave efter.

Danger! High Voltage

Hold på hat og briller, for i Danger! High Voltage spilleautomaten går det altså ikke stille for sig. Danger! High Voltage er baseret på sangen af samme navn fra bandet Electric Six, og hele spillet er spækket med referencer til sangen. Det betyder, at du som spiller vælter dig i alt fra tacoskaller til dødningehoveder på et disco gulv, mens du fisker efter nogle af de ret fede bonus features.

Traditionen tro får du også her mulighed for gode mængder af gratis spins. Du kan endda vælge mellem to typer gratis spins, hvis du lander nogle af de flamboyante Wild symboler.

Big Time Gaming på mobil

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at online casino spillere verden over benytter sig mere og mere af at kunne spille fra deres mobiler og tablets. Derfor skal spiludbyderne selvfølgelig stå klar med teknologien til at imødekomme dette behov.

Nogle udbydere har udviklet deciderede apps, som spillerne kan hente direkte fra App Store og Google Play til deres smartphones og tablets.

Big Time Gaming skuffer bestemt ikke på dette punkt. De tilgodeser i høj grad behovet for mobiltilpassede online spil. Så du skal ikke være nervøs for, at alt den gode BTG kvalitet forsvinder, bare fordi du foretrækker at spille på mobilen.

Det er fantastisk at kunne spille fra mobilen. Så kan du nemlig spinne dine yndlings online spilleautomater, uanset hvor du befinder dig.

Konklusion på Big Time Gaming

En helt kort konklusion på vores mening om Big Time Gaming er: Godkendt!

Vi har nærmest kun positive ting at sige om den Sydney-baserede spiludvikler. Vi må sige, at de har gjort et rigtigt godt stykke arbejde i deres år på markedet for online spil. Kvalitet, brugervenlighed, kreativitet og gode gevinster går simpelthen bare op i en højere enhed.

Så hvis der står Big Time Gaming på den næste spilleautomat, du skal til at spinne hjulene på, kan du altså roligt fortsætte. Du bliver ikke skuffet.