Casino Online DK
Info Forfattere

Ræk ud efter hjælp

Først vil vi gerne understrege, at langt de fleste med ludomani eller spilafhængighed har brug for reel behandling, hvorfor vi anbefaler, at du kontakter Spillemyndighedens hjælpelinje stopspillet.dk, hvor du kan række ud efter hjælp.

Er du ikke klar til at række ud efter hjælp eller mener du ikke, at din spilleadfærd er problematisk nok til at modtage hjælp, så har vi samlet nogle råd, som kan være de første skridt til at stoppe med at gamble.

Inddrag pårørende

Som med andre lidelser, så kan det være en stor hjælp at sige det højt. Det kan være svært, men prøv at fortæl om problemerne til nogen, der står dig nær.

Det behøver ikke nødvendigvis være en rådgiver eller lignende, men det kan virkelig rykke noget at sige det højt.

Sæt realistiske mål

Trangen til at spille vil komme. Derfor kan det være en god idé at sætte nogle konkrete mål i processen om at stoppe med at spille. Det kan eksempelvis være at sætte en dato for hvornår, du ønsker at stoppe. Det skal helst ikke være for langt ude i fremtiden, men heller ikke for kort. Det er de færreste, der kan tage en kold tyrker, og stoppe fra den ene dag til anden.

Du kan selvfølgelig starte med at udelukke dig fra online spil via ROFUS, men det er ikke nok på den lange bane. Hvis man virkelig vil, så er der desværre andre måder at tilgå pengespil på.

Et andet mål kan være, at du undgår de steder, du plejer at komme for at spille. For at opnå dine mål, er det vigtigt at starte småt ud. Hvis de ikke lykkes, kan det hurtigt vendes til et nederlag, hvilket kan give bagslag og føre tilbage til de gamle spillevaner.

Find alternativer til at spille

Når nu du har besluttet dig for at lægge spillet på hylden, er det en god idé at finde på andre aktiviteter, du kan bruge tid på. Det kan være en gammel hobby eller aftaler med venner.

Noget der gør dig glad, og som kan lede tankerne og trangen væk fra spillet. Det kan være, du kan finde en aktivitet, eventuelt en sport, som kan give den samme rus, som pengespil gør.

Få økonomisk hjælp

En hjælp at få kontrol over sit spil er at lade andre styre din økonomi. Det kunne eksempelvis være en partner eller et andet familiemedlem. Det kan gøre det svært for dig at spille og hjælpe dig til at minimere den økonomiske skade, hvis du kommer til det.

Minimer din adgang til penge

En anden måde at kontrollere sig selv på, er at begrænse sin adgang til penge. Du kan lukke dine betalingskort, få et nyt dankort og få nogle til at skrabe de tre kontrolcifre af kortet. På den måde kan du ikke bruge dit kort på nettet, men stadig bruge det i butikker.

For at holde styr på, hvor meget, du kan tillade dig at spille for, er det en god idé at sætte en budgetkonto op, hvorfra faste udgifter betales automatisk.

Du skal dog selv overføre det beløb, svarende til dine udgifter til budgetkontoen. En hjælp her kan være at lave en fast overførsel fra din lønkonto til budgettet.

Hvis du har en kassekredit, bør du få den lukket. Der er ingen grund til at spille for andres penge og dermed sætte sig i gæld for at spille om penge. Hvis du er typen, der har kontanter, så hav et lavt beløb på dig, så det bliver svært for dig at spille fysisk.

Hjælpeorganisationer der hjælper folk med spilafhængighed

Her til sidst vil vi igen råde dig til at række ud til organisationer, som hjælper folk med ludomani. Her er nogle eksempler:

Behandlingen af ludomani på ovenstående steder er gratis og kan bestå af samtaleterapi, individuelle samtaler med en psykolog og undervisning. Behandling varer typisk op til 12 uger.

Hvad koster behandling af ludomani?

De fleste hjælpeorganistioner tilbyder gratis behandling af Ludmani.

Kan pårørende til en ludoman også få hjælp?

Ja. Alle hjælpeorganisationer, der tilbyder behandling af ludomani, rådgiver og vejleder også pårørende til en ludoman, uanset om vedkommende er i behandling eller ej. Ludomani rammer ikke kun en person, men også dem som er tæt på vedkommende. Derfor tilbydes der også hjælp til de pårørende, der ønsker det.

Hvordan kommer man i behandling for sin spilafhængighed?

Kontakt en af overstående hjælpeorganisationer! Sammen med en af deres professionelle rådgivere er de klar til at vejlede dig i forhold til behandling, og hvordan du kan stoppe med at spille.

Emilie Søgaard

Hun/hende

Ekspert i sikkerhed

8 artikler

9 års erfaring i sikkert spil og gamblingregulering

Emilie er CasinoOnline.dks ekspert i reguleringer og ansvarligt spil. Hun har beskæftiget sig med disse emner i mere end ni år. Med hendes faglige baggrund i kommunikation og IT er hun skarp på formidling, og hvordan det tekniske fungerer på et online casino. Hun har fokus skarpt rettet mod sikkerheden på casinoerne, da hun går op i, at alle skal føle sig trygge på et online casino.

Ekspert på: Sikkert og ansvarligt spil Gambling reguleringer

Mere info om Emilie Søgaard Arrow Icon

Nationalitet

Dansk

Bopæl

København

Universitet

Aalborg Universitet

Uddannelse

Bachelor i Kommunikation og IT

Verified Icon

Faktatjekket af Niels Peter Hedegaard, Webredaktør

Clock Icon

4 minutter læst