Vores belønningssystem aktiveres af dopamin når vi gambler
Når vi gambler, er det påvist, at det påvirker vores niveau af dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, som aktiverer vores belønningssystem (ventral striatum) og som spreder følelsen af nydelse i kroppen – det er denne proces som bidrager til spilafhængighed. Når der vindes, frigøres dopamin, hvilket medfører at spilleren vil føle en behagelig rus, hver gang der vindes. Det er denne nydelse, man gerne vil opleve igen, og derfor spiller man igen og igen.
Denne frigivelse af dopamin der sker, når vi forventer noget, vi har lyst til vil ske, kan let lukke ned for de rationelle tanker og få en til at fortsætte med at spille. Med tiden skal der mere til for at opnå samme følelse, da hjernens belønningssystem opbygger en tolerance for den mængde af dopamin, der frigives. Det betyder, at den mængde tid og penge man spillede for i starten, vil man opleve ikke længere er nok til at give den følelse af velbehag. I jagten på det næste dopamin sus, skal der spilles i læmgere tid og for flere penge. Dermed bliver man mere villig til at løbe større risici som et større pengetab.
Når man dette punkt, kan det være rigtig svært at stoppe. Det der sker med hjernen ved frigivelsen af dopamin, når man er ludoman, ligner meget de samme mekanismer, der sker i hjernen på en stofmisbruger. Derfor vil en ludoman også opleve symptomer på abstinenser, når man stopper med at spille. I sådan en situation er professionel hjælp og støtte ofte nødvendig for at blive fri af lodumani.
Hjerneaktiviteten hos spilleafhængige
Det er ikke kun belønningssystemet, der påvirkes hos en ludoman. Forskere har fundet ud af, at folk der har en afhængighed af gambling og stoffer har en stærkere tilkobling til deres belønningssystem og en reduceret aktivitet til den forreste del af frontallapperne, som kaldes for præfrontale cortex. Det er centeret som står for planlægning, problemløsning og beregner potentielle konsekvenser. Det bidrager til forklaringen om, hvorfor ludomaner har sværere ved at styre deres impulser i forhold til andre mennesker. Disse forskelle i hjernen tyder også på, at det påvirker deres evne til at træffe beslutninger om både langsigtet og kortsigtet belønninger og de medfølgende omkostninger. Dette kan hurtigt føre folk ud i problematiske situationer, når konsekvenserne ved deres spil ikke tages med i betragtning. Udover dette har forskere også set en nedsat aktivitet i striatum-delen af hjernen, som står for forbindelsen mellem følelser og belønninger hos folk med spilafhængighed. Det medfører, at de har svært ved at opleve den behagelige rus i de daglige situationer, hvor andre ikke-spilafhængige ofte vil opleve tilfredsstillelse, stolthed, glæde, nysgerrighed eller eufori, når vores belønningscenter aktiveres. Denne bivirkning kan være med til at fastholde spilafhængige eller stofmisbrugere i deres misbrug for at opleve denne rus af glæde.
Vil have folk til at spille mere
Det er en forretning at drive et online casino, så casinoerne er har en stor interesse i at holde på spillerne og få dem til at spille mere. De er meget bevidste om, hvordan de kan øge interessen hos spillerne ved at skrue på nogle parametre.
Spillene er designet til at lokke og holde folk til
En ting der skrues på for at lokke folk til er spilleautomaternes design, og her kan der skrues på flere ting. De fleste af os ved godt, at spilleautomater tjener casinoerne den største fordel, da de vinder vores indsats, hver gang vi som spiller taber. Men det er nok de færreste, der tænker over, at de også er designet til at fastholde en til at fortsætte med at spille.
Spilleautomaterne har været igennem en rivende udvikling gennem det 21. Århundrede. Alt overflødigt er skåret fra, og så er der skruet op for de visuelle virkemidler som blinkende lys, skarpe farver, flotte animationer og sjove lydeffekter. Alle disse elementer er medvirkende til at øge interessen og fange vores opmærksomhed. Derudover er der kommet flere hjul, flere betalingslinjer og nye bonus features som opfordrer os spillere til at øge indsatsen til det maksimale, da troen på vinderchancer forstærkes. Udover at troen på, at den store gevinst udløses på næste spin, så er de visuelle effekter medvirkende til, at spillerne ikke lægger mærke til, at de få linjer, der vindes på, langt fra dækker den indsats, som er gået tabt, de andre gange, der ikke har været gevinst. På den måde kan man tale om, at spilleautomaternes formål er, at få en til at føle, at man vinder, selvom man taber, da de retter fokus på de få gevinster og slører den tabte indsats.
Lige ved og næsten gevinster
Der er et gammelt ordsprog der lyder “Lige ved og næsten slår ingen man af hesten” som betyder tæt på er ikke godt nok. På en spilleautomat skal du ramme jackpot for at vinde den store gevinst, at være tæt på er ikke godt nok. Denne lige ved og næsten effekt på spilleautomaterne er ikke tilfældig. Via programmering er de designet til at ramme ved siden af, men meget tæt på jackpotten, for der sker noget oppe i hjernen, når vi er tæt på at vinde.
Den oplevelse stimulerer den del af hjernen, som normalt kun reagerer, hvis vi oprigtigt fik jackpot og vandt. Dette er medvirkende til at styrke lysten til at fortsætte med at spille. Denne følelse styrkes kun endnu mere hos de spillere, der allerede kæmper med en stigende afhængighed. På den måde fastholdes spillere i at fortsætte deres spil.
Casinoets visuelle udtryk og opsætning
Det er klart, at et casino ønsker, at de besøgende begynder at spille hos dem. For at få dette til at ske, bruger de selve platformen til at lykkes med det. Typisk er der på forsiden i toppen et banner med en velkomstbonus som nye spillere får, når de opretter en spillekonto. Deruodver er der flere CTA’er der fører til registeringsprocessen, andre bonus tilbud og et stort udvalg af de mest populære spilleautomater.
Husk de sunde spillevaner
Men denne viden om, hvad gambling gør ved hjernen, håber vi, at du er klog nok til ikke at undervurdere, hvordan spil om penge påvirker, og hvad det kan gøre ved vores hjerne og tilværelse, hvis spillet går hen og tager overhånd. Ludoman er en psykisk lidelse, som kan føre til en lang række andre lidelser som depression, isolation og destruktiv adfærd. Følg de anvisninger der er for at føre et ansvarligt spil og bevar de sunde spillevaner. Gør du det, er du godt beskyttet mod at udvikle en spilafhængighed.
Ofte stillede spørgsmål
Er ludomani en psykisk lidelse?
Er ludomani en psykisk lidelse?
Ludomani eller spilafhængighed er i dag en officielt anerkendt afhænghedslidelse på lige fod med alkohol- og stofmisbrug.
Kan man komme ud af sin ludomani?
Kan man komme ud af sin ludomani?
Ja det kan man godt, men det kræver ofte professionel behandling for at blive sin ludomani kvit.
Hvornår har man et spilleproblem?
Hvornår har man et spilleproblem?
Kan du genkende flere af disse udsagn, kan det være tegn på, at du har mistet kontrolen over dit spilleforbrug, og at du har et spilleproblem: Du bruger din tid på at spille istedet for at være sammen med familien og venner, du lyver om dit spilleforbrug eller holder det hemmeligt, du har forsøgt at stoppe flere gange, men er ikke lykkeds med det.
Hvor kan jeg få hjælp til min spilafhængighed?
Hvor kan jeg få hjælp til min spilafhængighed?
Kontakt Spillemyndigheden hjælpelinjen Stopspillet.dk på tlf. 70 22 28 25 eller via deres live chat på stopspillet.dk. Her sidder der profesonelle rådgiver klar til at hjælpe dig med dine spilleproblemer.
Referencer
Der er blevet brugt følgende kilder i denne artikel:
Hun/hende
Ekspert i sikkerhed
8 artikler9 års erfaring i sikkert spil og gamblingregulering
Mere info om Emilie Søgaard
Nationalitet
Dansk
Bopæl
København
Universitet
Aalborg Universitet
Uddannelse
Bachelor i Kommunikation og IT
Faktatjekket af Niels Peter Hedegaard, Webredaktør
7 minutter læst