Ansvarligt spil
Det danske spillemarked har været reguleret siden 2012, og det betyder, at casinoerne skal opfylde en række krav omkring ansvarligt spil for at have licens. Systemet er dog på ingen måde perfekt, og mange tusinde danskere lider i dag af forskellige grader af spilafhængighed.
Casinoernes værktøjer kan hjælpe til en vis grad. Man kan for eksempel sætte indbetalingsgrænser på sine egne konti og på den måde forsøge at sikre, at ens spilforbrug ikke tager overhånd. I det store hele er casinoernes værktøjer dog sjældent nok, hvis man udvikler et problematisk forhold til spil. Det kan blive nødvendigt at blokere sig selv fuldstændig fra spil, hvilket gøres gennem ROFUS-registreret, der styres af Spillemyndigheden. På den måde kan man også blokere markedsføring fra spiludbyderne.
Tips til hvordan du spiller ansvarligt
Det er vigtigt altid at spille ansvarligt og huske på, at spil om penge er afhængighedsskabende. Derfor skal man tænke sig om, når man begiver sig ud i online casino. Forneden kan du finde en række råd til, hvordan du sikrer dig, at spillet ikke tager overhånd.
Se altid gambling som betalt underholdning
Spil om penge skal altid betragtes som underholdning. Din begrundelse for at spille, bør derfor altid være, at du spiller for sjov og ikke for at tjene penge. Du skal også altid stoppe med at spille, når det stopper med at være sjovt. Sidst men ikke mindst skal du kun spille for penge, du har råd til at tabe.
Sæt grænser på forhånd
Før du starter med at spille, bør du altid sætte grænser for, hvor lang tid eller, hvor mange penge du vil spille for. På den måde er der klare linjer, og risikoen for at spillet tager overhånd er mindre.
Casinoer med dansk licens er pålagt at vise længden af din spilsession, når du er logget ind. På den måde kan du løbende holde styr på dit forbrug. Derudover har de et værktøj, der popper op hver halve eller hele time, og gør dig opmærksom på, hvor længe du har spillet, og hvor meget du har spillet for. Du bør altid benytte dig af disse værktøjer og bruge påmindelserne til at få lidt pause fra spillet.
Indbetalingsgrænse
Det er vigtigt at sætte et budget på forhånd, så du ved, hvad du har at spille for. Derfor bør du altid benytte dig af casinoernes indbetalingsgrænser, så du kan holde budgettet. Indbetalingsgrænserne stopper dig fra at indbetale flere penge, end du havde planlagt på forhånd. Du bestemmer selv, om du vil sætte din grænse dagligt, ugentligt eller månedligt. Du kan til hver tid ændre den, men ventetiden er op til et døgn for din egen skyld.
Tabsgrænse
Dette værktøj fungerer ligesom indskudsgrænsen. I stedet for indskudsbeløbet er det her summen af dit tab, der er begrænsning på. En tabsgrænse er ligesom indskudsgrænsen en hjælp til at holde det budget, du har sat.
Aldrig spil for penge, du ikke har
Når du laver dit spilbudget, er det vigtigt, at dit budget er lagt ud fra, hvad du kan tåle at tabe. Du skal aldrig spille for penge du ikke har, eller ikke har råd til at miste. Vi anbefaler selvfølgelig også, at du aldrig spiller for lånte penge.
Spil aldrig, hvis du er påvirket
Du bør aldrig spille om penge, når du er påvirket. Det kan påvirke din dømmekraft negativt og svækker evnen til at træffe logiske og fornuftige beslutninger. Du bør kun spille om penge, når du er klar i hovedet og har det fulde overblik over situationen.
Jagt ikke dine tab
Gambling er i sagens natur chancespil, hvor man har mulighed for at vinde og risiko for at tabe. Vilkårene er velkendte, og oddsene er altid i husets fordel. Derfor er det vigtigt at holde hovedet klart og aldrig forsøge at vinde ens tab tilbage. Det er en sikker vej nedad et sidespor. Hvis du kan mærke, at det går dig på at tabe, skal du altid tage en pause.
Vælg et sikkert casino
Vi anbefaler, at du kun spiller på et online casino med dansk licens. Disse betragtes som lovlige casinoer, da de efterkommer den danske spillelov, hvis formål er at beskytte spillere og sikre fair, sikkert og ansvarligt spil. På disse casinoer kan du være sikker på, at de har en masse værktøjer, som kan hjælpe dig med at holde de sunde spillevaner.
Spillepauser
Hvis du kan mærke, at lysten til at spille kun bliver stærkere og stærkere, og det bliver sværere at holde sig væk, bør du altid tage en pause. Du kan selvfølgelig selv lukke ned for casinoet, men du kan også benytte pause-værktøjet på siden.
Når du starter en pause, inaktiveres din spillekonto, og du kan dermed ikke spille. Når din pauseperiode er slut, genåbnes din konto, og du kan spille igen, hvis du føler, at du har fået kontrollen over dit spil igen. Har du det tværtimod omvendt, og din trang kun er taget til, bør du overveje en længere pause eller selvudelukkelse.
Selvudelukkelse
Man har mulighed for at udelukke sig selv for alt pengespil i Danmark. Dette gør man på ROFUS.nu.
Læs også om
Har du et spilleproblem?
Hvis du har en følelse af, at du ikke kan styre din trang til at spille, og at du bryder grænserne for ansvarligt spil, så skal du søge hjælp med det samme. Ræk ud til dit casino og få dem til at pause din konto for en tid. Casinoet kan sætte dig i forbindelse med Spillemyndighedens hjælpelinje, eller du kan selv opsøge hjælp på stopspillet.dk. Her sidder professionelle rådgivere klar til at hjælpe dig.
Signaler og advarselstegn på spilafhængighed
- Du spiller for penge, du skulle have brugt på at betale udgifter som husleje og regninger.
- Du spiller for større beløb for at opleve den spænding, du følte i begyndelsen, da du satsede for mindre beløb.
- Du prøver at vinde det tabte tilbage ved at spille mere.
- Du skjuler eller lyver om, at du spiller.
- Du låner penge af andre og bruger dem på at spille.
- Du tilsidesætter daglige gøremål og aktiviteter, du brugte tid på førhen, for at spille.
- Du har forsøgt at holde igen med at spille eller helt at stoppe uden at det lykkes.
Test dig selv for ludomani
Er du i tvivl om du er ludoman, så finder man flere tests på nettet. Det er vigtigt at understrege, at disse tests ikke kan bruges til at stille en diagnose eller stå i stedet for en undersøgelse, men den kan forhåbentlig sætte gang i nogle refleksioner. Disse tests er anonyme og består typisk af 9-10 spørgsmål, som spørger indtil de signaler, vi allerede har listet i ovenstående afsnit.
Ræk ud til Spillemyndighedens hjælpelinje
Stopspillet.dk er Spillemyndighedens hjælpelinje. Alle, der har brug for råd og vejledning, både spillere og pårørende, kan enten ringe eller skrive til dem. Der sidder rådgivere, som er uddannet i at vejlede både spillere og pårørende i spilafhængighed og ansvarligt spil, samt hvilke muligheder, den enkelte har, og hvordan man kommer videre herfra.
Sådan kontakter du Spillemyndighedens hjælpelinje:
- Tlf. 70 22 28 25 mandag til torsdag 09-21 og fredag 9-17
- Live chat med en rådgiver mandag til torsdag 17-21
Ludomani er anerkendt som en psykisk lidelse
Det er nemt at komme spilafhængighed ned i kassen med dårlige laster. Men så enkelt er det ikke. Ludomani eller spilafhængighed er en anerkendt psykisk lidelse.
Der opstår en ændring i hjernen, når man bliver afhængig af spil. Gambling er med til at øge dopaminniveauet i hjernen, som giver en lykkerus. Når den følelse aftager, kommer lysten til at opleve den igen. Trangen til at få det rus, er den samme reaktion, der sker ved andre former for afhængighed som alkohol- og stofmisbrug.
Hjernen vil blive ved med at finde på grunde til at fortsætte den aktivitet, der giver den rus. Dette bliver set som en underbevidst tvang og ikke en frivillig handling.
Vigtige ting at huske på for at holde de sunde spillevaner
Først og fremmest vil vi gerne minde om, at der er mange fordomme om spilafhængighed, men det er ikke noget man skal skamme sig over. Spilafhængighed er en sygdom, og jo tidligere, man indser og erkender, at man har et problem, desto før kan man tage de afgørende skridt i den rigtige retning og komme i behandling.
Mange mennesker, som har gennemgået behandling for ludomani, lever i dag et helt almindeligt liv, så ræk ud efter hjælp, hvis du føler du har et problem.
Dernæst anbefaler vi hos CasinoOnline.dk, at du bruger de ovenstående værktøjer og husker på nedenstående punkter for at holde de sunde spillevaner.
Tjek din spilhistorik
Vi anbefaler, at du tjekker din spilhistorik hos det casino, du spiller på. Her kan du se, hvilke værktøjer og funktioner der tilgængelig i forhold ansvarligt spil, også har du på nogle casinoer mulighed for, at se, hvor meget du har indbetalt inden for en given tidsperiode.
På den måde får du et godt indblik i dit forbrug af spil. Det kan være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som styrker de sunde spillevaner. Hvis ikke disse data er tilgængelige på dit casino, så tag kontakt til dem via kundeservice og bed dem om en oversigt over dit forbrug.
Blokér betalinger til casinosider
Vil du gerne tage en pause for spillet, så er det en mulighed at blokere betalinger til casinoer på eWallet-tjenester. Helt enkelt betyder det, at din betaling til et online casino vil blive afvist, hvis du har blokeret betalinger til det, og du kan dermed ikke spille. Dette er kun muligt at gøre på de mobile betalingstjenester som eksempelvis Revolut og nu også Mobilepay.
Stop reklamer for online casino på YouTube og Facebook
På Google, Facebook og Youtube har du ligeledes muligheden for at blokere betting-reklamer. Hvis du nemt bliver fristet af reklamerne, så kan det være en god ide at gøre netop dette, så du ikke konstant bliver mindet om muligheden for spil.
Sådan fravælger du reklamer for casino og spil på Google
- Sørg for at være logget ind på Google-konto
- Gå til Mit annoncecenter
- Tænd for funktionen personalized adds
- Vælg “Tilpas annoncer”
- Klik herunder på “Følsomt indhold”
- Fravælg herefter gambling ved at klikke på knappen ud fra kategorien
OBS: Er du logget ind på Youtube med din Google mail, så vil dette også træde i kraft på YouTube. Nedenstående guide er derfor til dig, som ikke logger ind på YouTube med sin Google konto.
Sådan fravælger du reklamer for casino og spil på Youtube
- Log ind på din Youtube-konto
- Vælg “Privatliv” i menuen til venstre
- Tryk herefter på “Personliggør reklamer”
- Vælg “Gå til reklame indstillinger”
- Vælg kategorien “Betting og Gamling” og slå den fra
Sådan fravælger du reklamer for casino og spil på Facebook
- Log på din Facebook-profil
- Klik på dit profilbillede nede i venstre hjørne på telefonen/øverste højre hjørne, hvis du er på computeren
- Klik på tandhjulet (ikonet for indstilinger)
- Vælg “Kontrol af privatindstillinger” og herefter på “kontocenter” og herfra videre til “Annoncepræferencer”
- Klik på annonceemner
- Find kategorien “Spil med rigtige penge”, klik på den og vælg “Se mindre”
- Facebook gemmer her din nye præferencer som gælder både på Instagram og Facebook
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder ansvarligt spil?
Hvad betyder ansvarligt spil?
Det er et koncept, som skal afholde spillere fra at at miste kontrollen over deres spil og dermed undgå at blive spilleafhængig.
Hvordan fører man et ansvarligt spil?
Hvordan fører man et ansvarligt spil?
Det gør man ved at holde sig til de casinoer med dansk licens fra spillemyndigheden, og ved at benytte de værktøjer, casinoerne stiller til rådighed, som eksempelvis at sætte en indbetalings- og tabsgrænse, for at sikre at forbruget af pengespil bliver i et moderat niveau.
Hvornår har man et spilleproblem?
Hvornår har man et spilleproblem?
Føler du, at du har tabt kontrollet over spillet, men i tvivl om, hvad du skal gøre, så bør du række ud efter hjælp! Spillemyndigheden hjælpelinje Stopspillet.dk har rådgivere, der sidder klar til at hjælpe dig med at få kontrollen tilbage.
Er du pårørende til en der er spilafhængighed?
Er du pårørende til en der er spilafhængighed?
Hvis du er pårørende til en, der er spilafhængig er der også råd og hjælp til dig hos Spillemyndighedens hjælpelinje Stopspillet.dk. Her sidder udannet og professionelle rådgivere klar til at hjælpe.
Hun/hende
Ekspert i sikkerhed
8 artikler9 års erfaring i sikkert spil og gamblingregulering
Mere info om Emilie Søgaard
Nationalitet
Dansk
Bopæl
København
Universitet
Aalborg Universitet
Uddannelse
Bachelor i Kommunikation og IT
Faktatjekket af Niels Peter Hedegaard, Webredaktør
10 minutter læst