Filmen Casino er en stjernespækket film fra 1995, og den skal vi kigge nærmere på her. Når en film er stjernespækket, så borger det jo som udgangspunkt for kvalitet. Om det er tilfældet er netop det, som vi gerne vil have afklaret på dine vegne. Så læs med nedenfor og få vished for sagen.
De tre hovedroller spilles af ingen ringere end Robert De Niro som Sam “Ace” Rothstein, Joe Pesci som Nicky Santoro og Sharon Stone som Ginger McKenna. Ud over disse megastjerner er det også et væld af habile skuespillere i de mindre roller. Blandt andet finder vi Kevin Pollak og James Woods i noget mindre roller. Filmen er instrueret af Martin Scorsese som så ofte i film, hvor De Niro spiller hovedrollen. Det kan også være værd at nævne, at filmen er lavet efter en bog skrevet af Nicholas Pileggi, som også har medvirket til at skrive manuskriptet til filmen. Alt sammen må jo siges i sig selv at være kvalitetstegn. Men holder det?
Handling
Casino er baseret på en sand historie, og faktisk er de to hovedpersoner baseret på virkelige mennesker. De Niros rolle Ace er baseret på Frank Rosenthal, der i virkeligheden drev tre casinoer i Las Vegas i 70'erne for mafiaen i Chicago. Joe Pescis rolle Nicky Santoro er baseret på Rosenthals håndlanger Anthony Spilotro. Filmen Casino udspiller sig altså i løbet af 70'erne og i begyndelsen af 80'erne.