Casino Online DK
Casino Online DK Seitennummerierung Nyheder Seitennummerierung Bliver Eurovision 2020 aflyst?

Med coronavirussen hærgende i hele verden er rigtig mange begivenheder blevet aflyst, både inden for sport, rejse, musik og meget mere. Det leder naturligt også til spørgsmålet: Bliver Eurovision 2020 afholdt eller aflyst?

Eurovision show nummer 65

På nuværende tidspunkt er der ikke noget klart svar på dette. Det er nemlig ifølge arrangørerne selv for tidligt at udtale sig om. Der er trods alt også 2 måneder til, at Eurovisions 65. show er planlagt til at løbe af stablen i Rotterdam, Holland.

Derfor er der endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvad der skal ske med den internationale sangkonkurrence, som hvert år trækker millioner og millioner af seere til.

Den Europæiske Broadcasting Union, EBU, følger situationen tæt, og vil opdatere løbende.

Planlægningen fortsætter

Planlægningen af det internationale Melodi Grand Prix vil derfor fortsætte som før. Denne strategi er i øvrigt også gældende for mange festivaler. De bliver fortsat planlagt som før, indtil yderligere beslutninger vedrørende eventuelle aflysninger er taget.

Flere kilder peger på, at Eurovisions endelige skæbne vil blive sat på et tidspunkt i april. Indtil da må de mange utålmodige Melodi Grand Prix-fans, og ikke mindst deltagere, væbne sig med tålmodighed.

Mulige scenarier for Eurovision 2020

Som det fremgår her, er fremtiden for vores alle sammens Eurovision stadig ganske uvis. Vi kan kun gisne om, hvordan det skal forløbe. Det gør vi til gengæld gerne. Derfor har vi her opstillet nogle mulige scenarier for, hvad der realistisk set kan lade sig gøre med Melodi Grand Prix i en krisetid som den, vi befinder os i lige nu.

Håber på det bedste

Ovenstående mulige udfald af Eurovision er blot vores tanker om, hvad der kan ske med den verdensomspændende musikkonkurrence. Vi ved intet med sikkerhed. Ligesom alle andre følger vi også virussens udvikling dag for dag, og intet er bestemt, afgjort eller sikkert.

Vi håber naturligvis for alle, at virussen kommer under kontrol, og at alle de sociale og storslåede begivenheder, som er i vente, kan afholdes som planlagt og glæde store og små verden over.

Kommentarer

Vi elsker at høre vores brugeres oplevelser hos de danske casinoer. Det bidrager til fællesskabet, når folk deler deres erfaringer, og er dermed med til at forbedre oplevelsen for andre spillere. Hvad end du har positive eller negative erfaringer, så må du meget gerne dele dem herunder.

Skriv kommentar