Casino Online DK Seitennummerierung Nyheder Seitennummerierung Eurojackpotspiller vinder Danmarkshistoriens største gevinst!

Tirsdag aften blev den størte gevinst i Danmarkshistorien udløst, da en heldig vinder ramte 5+2 rigtige i Eurojackpot.

Vi skal tilbage til sommeren 2022, hvor en heldig dansker fra Blåvand var den første til at vinde den højeste Eurojackpot-pulje på 759 mio. I aftes blev denne rekord dog slået, da en super heldig dansker vandt hele 760.818.030 kr.

Vedkommende er den 9. person i Danmark til at vinde over 100 millioner og kan se frem til at blive en del af denne lille eksklusiv klub af danskere.

Danske Lotteri Spil ønsker vinderen stort tillykke

Der er også stor begejstring hos Danske Lotteri Spil, over den helt store gevinst igen er vundet i Danmark.

– Det er en kæmpe festdag – eller aften – her hos os, ligesom jeg går ud fra, det er hos vinderen. Det er helt vildt, at en dansker for anden gang har vundet mere end 750 millioner kroner, og at vi endnu engang her i Danmark har snuppet den helt store gevinst foran næsen på de andre lande. Vi har ventet i spænding på, at det skulle ske igen, og det lykkedes allerede små 2 år efter, den sidste kæmpegevinst blev vundet i Blåvand. Der skal lyde et stort tillykke herfra, og vi glæder os til at tale med vinderen,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Efterlyser flere vindere

Vinderkuponen er købt i 7-Eleven på Trianglen, men Danske Spil har endnu ikke haft fornøjelsen af at overdrage den gode nyhed til den store vinder endnu.

Udover en vinder af førstepræmie puljen på 760 millioner kr., så blev anden præmien med 5+1 rigtige også udløst, hvis præmiebeløb lyder på 50.002.197 kr. Denne kupon er købt i Føtex i Svendborg.

Danske spil, der venter i spænding på at fortælle de gode nyheder til vinderne, opfordrer alle spillere til at tjekke deres kuponer, ifølge deres pressemeddelselse.