En ny spillelov vil lave nogle ændringer på det danske spilmarked og hos casinoer allerede fra næste måned, nemlig januar 2020. Loven går ind og regulerer nogle ting hos spiludbyderne. Formålet er at forebygge og begrænse spilafhængighed hos danskerne.

Læs med her hos CasinoOnline.dk og se, hvad den nye spillelov kommer til at betyde.

Spillelov skal hjælpe folk med ludomani

De opdaterede regler på spilmarkedet skyldes regeringens ønske om at beskytte de spillere, der er særligt udsatte i forhold til ludomani. Antallet af spillere, som lider af ludomani, har været stigende de seneste par år.

Med en ny spillelov håber de på at kunne hjælpe dem, der allerede er spilafhængige, såvel som dem, der er på vej til at blive det.

Ludomani er et stort problem. Både for den person, der lider af det, men også vedkommendes familie og venner. Derfor kan man håbe, at ændringer i reglerne kan gøre noget for at hjælpe disse mennesker.

Loft på bonusser og gennemspilskrav

Først og fremmest vil den nye spillelov indebære, at casinoer ikke må lokke hverken nye eller eksisterende kunder med bonusser, der er over 1.000 kr. Det betyder kort og godt, at fra og med årsskiftet vil det ikke længere være muligt at finde velkomstbonusser hos casinoer med dansk licens på mere end 1.000 kr. Er du allerede kunde hos et online casino, vil du heller ikke blive tilbudt andre former for bonusser over det beløb længere.

I dag er der ikke nogle grænser for, hvor stor en bonus, de forskellige casinoer må udbyde. Så de nye bonus lofter vil så afgjort påvirke konkurrencen imellem casinoerne.

Udover grænsen for bonusser kommer der også grænser for gennemspilskrav. I dag er det ikke usædvanligt at støde på bonusser med gennemspilskrav på 20x, 35x, og nogle gange helt op til 40x hos de online casinoer. Dette ændres til, at ingen gennemspilskrav må overskride 10x. Det betyder altså, at det ikke vil være lovligt hos casinoer med dansk licens at udbyde bonusser, der skal gennemspilles mere end 10x.

Selvudelukkelse og ansvarligt spil

Der kommer med den nye spillelov også mere fokus på, at spillere skal kunne udelukke sig selv og sætte grænser for eget spil.

Det vil blive obligatorisk for spillere at sætte en månedlig, ugentlig eller daglig grænse for, hvor meget de kan spille for, før de går i gang med at spille. Det er en regulerende måde at sikre ansvarligt spil på.

Det skal også blive nemmere for en spiller at udelukke sig selv fra at spille. En spiller skal kunne udelukke sig fra spil direkte fra operatørernes side, fremfor at skulle igennem processer med kundeservice og e-mails.

ROFUS

ROFUS er et register hos Spillemyndigheden. Det står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Her kan spillere med deres NemID udelukke sig selv fra online spil i Danmark. Spilleren bestemmer selv, om udelukkelsen skal være midlertidig eller permanent. Uanset hvilken af de to muligheder, man vælger, kan en registrering ikke fortrydes. Det er naturligvis for spillerens egen skyld.

Det skal altså med spilleloven blive nemmere for spillere at registrere sig i ROFUS, hvis de føler, at deres spillevaner har taget overhånd.

Spillemyndigheden

Spillemyndigheden kommer også til at være mere synligt til stede, end de er i forvejen. Normalvis vil du kunne finde Spillemyndighedens logo nederst på siden hos et casino, som har fået dansk licens.

Nu kommer der mere fokus på, at Spillemyndighedens logo skal være klart og tydeligt på casinoernes sider, så der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt det pågældende casino har fået dansk licens eller ej.

Endelig bliver det også et krav, at operatørerne med licens skal udvikle processer og intern træning for deres personale, så de ved, hvordan de skal håndtere ansvarligt spil.

Spillelov skal fremme ansvarligt spil

Alt tyder altså på, at der kommer til at ske nogle ændringer på markedet fra næste år. Reglerne er til for at beskytte spillere mod usunde spillevaner, og det kan vi kun bifalde.

Generelt vil vi altid opfordre til ansvarligt spil. Du kan læse hele vores guide om ansvarligt spil, hvori du også finder kontaktoplysninger på steder, der kan hjælpe, hvis du selv eller én, du kender, har usunde vaner omkring spil af enhver art.