Casino Online DK
Casino Online DK Seitennummerierung Nyheder Seitennummerierung Spilpakke 1 skal sikre et mere ansvarligt spilmarked

D. 24. oktober 2025 indgik Folketinget en aftale kaldet “Spilpakke 1”, der har til formål at bekæmpe og stoppe spilafhængighed i Danmark. Men hvad handler den egentlig om? Her giver vi dig et overblik over, hvad den omtalte spilpakke er, og hvilke initiativer den indeholder.

Hvad er Spilpakke 1?

Det er en lovpakke, der primært fokuserer på at begrænse markedsføringen af casino- og bettingoperatører, der opererer på det danske marked.

Den indeholder en række vigtige tiltag:

  • Spilreklamer på de sociale medier må ikke ramme børn og unge: Reklamer om onlinespil og betting må ikke rettes mod unge og mindreårige på platforme som f.eks. TikTok, Instagram, Facebook, YouTube mm.
  • Spillesider blokeres på skoler og ungdomsuddannelser: På uddannelser og skoler må det ikke være muligt at kunne åbne spillesider. Derfor er der blevet indført en teknisk blokering af disse på uddannelsesstederne.
  • Regeringen skal arbejde for, at den kommende “Digital Fairness Act” i EU indfører et fælles europæisk krav: Der skal tilføjes aldersverificering på sociale medier.
  • Forbud mod spilreklamer på udvalgte fysiske steder: På områder, hvor børn og unge færdes, må der i princippet ikke være spilreklamer. Disse områder kan inkludere steder såsom busstoppesteder tæt på skoler, biografer og idrætsanlæg, der primært bruges af mindreårige.
  • Personer under 25 år må ikke optræde i spilreklamer: Dette kommer af et direkte modsvar til den stigende tendens til at bruge unge sportsstjerner og influencers i reklamer.

Kommer initiativerne til at virke?

Det er svært at sige. Det er Spillemyndigheden, som normalt måler udviklingen i antallet af spilafhængige i Danmark. For at styrke dette område har Folketinget valgt at afsætte 2 mio. kr. i 2026 og 1 mio. kr. i 2029 til at undersøge, hvordan Spillemyndigheden bedre kan måle udviklingen på området.

Kommentarer

Vi elsker at høre vores brugeres oplevelser hos de danske casinoer. Det bidrager til fællesskabet, når folk deler deres erfaringer, og er dermed med til at forbedre oplevelsen for andre spillere. Hvad end du har positive eller negative erfaringer, så må du meget gerne dele dem herunder.

Skriv kommentar