Casino Online DK
Casino Online DK Seitennummerierung Om CasinoOnline.dk Seitennummerierung Spilleloven i Danmark

dommerhammer og tekst gambling reguleringer i Danmark

De første skridt mod et reguleret marked

Der er sket meget siden 1753, hvor den første spillelovgivning, som forbød hasardspil, trådte i kraft. Siden hen har markedet udviklet sig, og i 2012 trådte en ny spillelov i kraft, som åbnede markedet op, dog med undtagelse af, lotteri som Danske Lotteri Spil har monopol på. Det betyder, at alle i dag kan søge om at få spillelicens fra Spillemyndigheden og dermed drive online gambling og casino i Danmark.

De vigtigste reguleringer på det danske marked

Den danske lov om spil har følgende formål:

  • At holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau
  • Beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil
  • Beskytte spillere ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde
  • Sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener støtte til kriminalitet

Hovedinitiativerne i Spilleloven omfatter områder som markedsføring, ansvarligt spil og tilladelse og licens til udbud af landbaseret kasino, online casino, online/landbaseret bingo og landbaserede væddemål. En af de vigtigste reguleringer er tilladelse fra Spillemyndigheden og licens.

Et online casino skal have en godkendt licens of tilladelse fra Spillemyndigheden for at udbyde spil om penge i Danmark. Et online casino i landet uden tilladelse, ses det som et ulovligt casino og et casino der udbyder eller arrangerer ulovligt spil, og må ikke tilbyde spil om penge i Danmark. Hos CasinoOnline.dk anmelder vi kun de online casinoer, der har dansk licens. Andre tiltag til at sikre sikkert og retfærdigt spil, er markedsføring, som har stramme regler for, hvordan et casino må promovere sig selv.

Krav til spillelicens

Det er en proces at få tilladelse til at udbyde spil om penge i Danmark. Som ansøger om licens til at udbyde online casino og eller væddemål skal du udfylde en blanket, som findes på Spillemyndighedens hjemmeside.

Sammen med ansøgningen skal der indbetales et ansøgningsgebyr på omkring 315.300 kr. Beløbet er højere, hvis du både søger om tilladelse både for online casino og væddemål. Selve ansøgningsblanketten omhandler formalia som kontaktoplysninger, driftform, økonomi og straffeoplysninger, ejerforhold (info om den reelle ejer) osv. Licensen gælder i 5 år, hvor den herefter skal fornyes.

Udover ansøgningsblanketten medfølger flere tillægsblanketter, overordnede tekniske krav og certificeringsprogram som skal udfyldes og efterleves. Disse krav omhandler alt lige fra økonomi og virksomhed til oplysninger om spil og spillesystem.

Skat af gevinster

Er du heldig at vinde, kan det være relevant for dig at vide, om du skal betale skat af din gevinst. Her kan vi fortælle dig, at du ikke skal betale skat af din gevinst, hvis du har vundet dem på et godkendt spil eller lotteri. Har du det, vil der være fratrukket afgifter af spil på 20%, når du modtager dine gevinster. Dette er den nuværende lov om afgifter for online spil. De omfattede typer af spil er roulette, poker, black jack, baccarat, punto banco og spil på en gevinstgivende spilleautomat.

Ansvarligt spil

Spil om penge er sårbart, da det er vanedannende og fører til en afhængighed. Derfor er der en del krav til, hvordan casino operatører skal opfordre til ansvarligt spil.

Opfordring til ansvarligt spil

Casino operatører skal klart og tydeligt opfordre til ansvarligt spil. Der skal blandt andet være direkte links til Spillemyndighedens hjælpelinje Stopspillet.dk. Ligesom der skal være et badge fra Spillemyndigheden, så spillerne er klar over, at casinoet har dansk licens. Et andet tiltag er, at nye spillere skal sætte en indbetalingsgrænse på enten en månedlig, ugentlig eller daglig basis, når de opretter en konto på et casino.

Aldersbegrænsning

I Danmark skal man være 18 år for at spille på et online casino. 18-års grænsen er sat af Spillemyndigheden for at beskytte de børn og unge, som ikke er myndige. Nogle online casinoer har dog på deres eget initiativ, hævet aldersgrænsen til 21 år.

Bekræftelse af identitet og selvudelukkelse

Mange online casino kræver, at nye spillere bekræfter deres identitet med MitID. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, så casinoerne får bekræftet, at de har fået korrekte oplysninger, og dermed er sikre på, at spillerne opfylder alderskravet på 18+.

Det er også en fordel, hvis man skulle få brug for at udelukke sig selv i ROFUS, som er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Her kan spillere udelukke sig selv fra online casino, så de ikke har adgang til disse platforme. Man kan selv vælge, om man vil udelukke sig for en tidsperiode eller for altid.

Seneste ændringer og opdateringer

I 2020 blev der foretaget nye ændringer i Spilleloven, som har haft en betydelig indvirkning for markedsføringen af spil og online casinoer. Alle online casinoer med dansk licens er omfattet af denne lov i dag. De nye tilføjelser til lov om spil online har medført, at casinoerne ikke må tilbyde bonusser på en værdi af over 1.000 kr. Derudover blev der også sat en grænse på omsætningskravet, som maksimum må være på 10x. Ofte kan man finde omsætningskrav i en velkomstbonus fra et casino, under bonussens regler og vilkår.

Den seneste opdatering skete i 2024, hvor Spillemyndigheden har fået flere reaktionsmuligheder, når de ser en overtrædelse af spilleloven om offentligt hasardspil. Helt konkret betyder det, at de nu kan give et påbud eller en påtale, hvis de ser en overtrædelse. Efterkommes det manglende påbud for sent eller slet ikke, kan de politianmelde indehaveren og tilbagekalde tilladelsen til drive online casino.

Referencer:

Vi råder altid til, at du spiller ansvarligt. Har du problemer, kan du søge hjælp på Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil på Stospillet.dk. Leder du efter at ekskludere dig selv fra online casinoer? Udeluk dig via ROFUS.nu.